Det gik op for mig i morges, da jeg igen skulle vente på et forsinket tog og derfor gik ind forbi en Seven Eleven efter cola og tyggegummi.
Mens jeg stod i køen og gloede på de wienerbrød jeg ikke må spise, så jeg pludselig udvalget derinde som for første gang.
Det er jo række efter række med lortemad.
Et farvestrålende tivoli af produkter din krop ikke har godt af omgivet af "gode" tilbud, der spiller din sunde fornuft ud mod din økonomiske sans. Hvorfor købe en jumbosnegl til 15,-, hvis du kan få to for samme pris?
Der er en sektion med wienerbrød i alle afskygninger. Sukker og fedt æltet sammen og pyntet med glasur. Der er en anden sektion med hapsdogs, pølsebrød og pizzastykker. Fedt og dårligt kød.
en tredje sektion er fyldt med slik, en fjerde med sodavand, en femte med chips osv.
Mens jeg stod og kiggede rundt, kunne jeg ikke få øje på et eneste produkt der kunne gøre det ud for ordentlig morgenmad. Kun en lang præsentation af ting du ikke har godt af.
Så tror da pokker at det kan være lidt svært at finde noget, der ikke er for slemt derinde!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar