Selv om jeg er kommet ned på 83,4 kg, viste vægten 82,9 i går morges. Det er så et godt eksempel på hvorfor man ikke skal veje sig hver dag. Væskebalance, toiletbesøg mm kan hive vægten op og ned i det små. Tydelige resultater skal måles længere fra hinanden.
Diagrammerne ser dog stadig gode ud. Efter min weekend i synd er jeg tilbage på sporet og på vej under de 80 kg!
Down... down... down it goes.
Livvidden er kommet ned på 103, så jeg er jo ved at skrumpe ind til det rene ingenting. Et rent praktisk tegn på at jeg taber mig, er at jeg ikke længere kan samle en hel håndfuld flæsk i hånden, når jeg hiver fat omkring navlen.
Der er blæver, bevares, men ikke så jeg kan fylde hele hånden. Lækkert!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar