torsdag den 24. maj 2012

Fase 2

Så kom dagen, hvor de otte uger på pulver officielt er overstået og jeg skal begynde at spise normalt (men fornuftigt) igen.

Jeg har sjældent smagt så god en ostemad eller så lækkert et pølsehorn. :)

Gudernes spise :)

Den næste fase af projektet indebærer, at jeg hver dag tager et mystisk kosttilskud i neutral indpakning og rapportere eventuelle effekter (øget mæthedsfornemmelse, røgtensyn eller fremboblende bylder i armhulerne) til de gale videnskabsmænd på insituttet, så de kan notere det og en dag blive rige.

Ja, hallo - jeg vil gerne rapportere en bivirkning ...


Jeg var endnu en tur i dexxa-scanneren og har nu fået sat tal på, hvad der er sket i kroppen i de sidste 8 uger.

Men klokken er kvart i syv om morgenen og jeg er træt, så de endelige resultater bliver først lagt op på bloggen, når jeg har sovet.

Der var gode nyheder, knap så gode nyheder og en enkelt overraskelse.

1 kommentar:

  1. Skal du ikke være med i vores facebook gruppe? Den hedder "Proka Hold 8 (Marts-Oktober 2012)".

    SvarSlet