Der er stille på pulverbloggen denne uge, da jeg er på Roskilde Festivalen.
En god, sund øvelse hvor man bevæger sig meget i ujævnt terræn, slæber rundt på forholdsvis meget vægt og sørger for at skylle hele systemet igennem med hyppige vandladninger op ad hegn og svensker-telte.
Men nu smed jeg jo en udfordring ud i sidste uge omkring min træning, så jeg skal da have afsløret, hvordan det er gået.
Ja.
Altså - hvor meget fik jeg så trænet?
På en skala fra 1 - 10, hvor 10 repræsenterer solid, knusende hård, daglig træning, og 1 repræsenterer en lang række af ynkelige undskyldninger for ikke at træne kan jeg afsløre, at jeg i hvert fald ikke er en etter.
Hvis jeg tæller efter på fingrene og regner i hovedet ... *mumle, mumle* ... en i mente og dividere med negativ ... er jeg en toer. Jeg fik trænet en enkelt gang.
*Suk*
Til gengæld har jeg drukket 5,5 liter øl i går, hvilket til dels forklarer den sene opdatering. Øl er vist en etabeleret del af kostpyramiden, ikke sandt?
Jeg har hverken været på vægten eller målt mig, men en festival er nok ikke sund for livvidden.
I'll be back - næste uge.
Det sker tit her omkring!?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar