Løb!

Hrmf.

Der har været familie tamtam hele weekenden, så de usunde vaner har været sluppet løs. Øl, vin, fed mad og en perfekt, massiv chokoladekage har hver især sat sine spor, så jeg var helt op at snuse til 80 kg igen. I morges sagde den 79,4 kg og 98 cm omkreds, og det er jeg ikke tilfreds med.

Heldigvis har jeg fået trænet ret godt i perioden. I dag løb jeg 10 km, hvor jeg plejer at løbe 7,5 km, og jeg har været anstændigt aktiv de andre dage også. Forhåbentlig gør det snart en forskel.

Og lad os da starte med udendørs løbetræning så.

Udendørs løbetræning

Fordele:
* Man kan nyde det gode vejr.
* Det er synligt for naboerne hvor hårdt du træner - så kan de slaskede TV-slaver lære det!
* Det er motiverende at der kommer hurtige resultater.
* Kan anvendes i dagligdagen - løbe efter bus, væk fra rockere etc.
* Billigt - kræver et sæt sko.

Ulemper:
* Dårligt vejr gør det nemt at springe over.
* Det belaster knæ og ben voldsomt, hvis man er stor.
* Det er svært at gå normalt to dage efter en hård træning.
* Sidestik, hundelorte og biler.

Løbetræning er klassisk.
På med skoene og ud i det blå. Lad hjertet pumpe dit blod rask rundt i årene, mens du piler afsted på din rute.
Desværre er det ofte ikke sandheden. Ofte bliver det en hastighed som en bovlam krikke, mens man desperat forsøger at holde lungerne inde. De vil så gerne op i luften og brede sig ud.

Motivation er en stor faktor og her hjælper det at deltage i et løb. Jeg har selv været med til DHL-løbene adskillige år i træk, og her er konkurrenceelementet en fordel.
Jeg plejer at lokalisere en køn pige, der løber lidt hurtigere end mig, og så forsøge at holde trit bag hende. Man får en røv at kigge på og motivation til at holde et friskt tempo.

Og inden rødstrømperne brænder bloggen ned om ørerne på mig, så er man næsten nødt til at slå gorillahjernen til, når man træner. Jo mere primitiv en selvopfattelse, jo hårdere træner man for at komme til næste level.

"Du er bare alle tiders ... tak!"

Og husk - jo mere konkurrenceminded man er, jo mere kan man udnytte at andre er ude at løbe på samme strækning. Som f.eks. de to unge piger herunder :)

Så er mandagen kommet og gået igen.

Hvordan ser resultaterne ud - det er kurvetid!

Vægten var 78,6 kg, hvilket stadig er to kg mere end før festivalen og jeg har fået mere flap om maven, hvilket desværre kan ses her.

Med en omkreds på 98 cm er jeg gået tre centimeter op siden mit tyndeste. Ikke fedt!

Men hvad så med træningen?

Heldigvis er der bedre nyheder her. Jeg har trænet dagligt den sidste uge og er kommet ind i en god rytme. Jeg har cyklet ca. 70 km på motionscyklen, løbet 7,5 km af den faste løberute (en tur kun, men det hele tæller) og trænet mavemuskler, skuldermuskler og røvmuskler. (Ok, den sidste er snyd.)

Hvis jeg fortsætter med at spise fornuftigt og kan holde samme træningsniveau, så ser det lyst ud.

Jeg har dog lagt mærke til at måltiderne er en daglig krig. Det er virkelig, virkelig nemt at overskride mit daglig indtag af mad på alle de små snacks. Selv med tre sunde hovedmåltider, sniger ekstra kalorier sig ind under alle mulige undskyldninger. "Det er weekend", "vi er til fødselsdag", "tænk på de små børn i Afrika" osv.

Der er to løsninger. Viljestyrke eller hjernedød daglig træning.

Næste blog bliver en gennemgang af de mest almindelige træningsformer og deres fordele/ulemper.

Bacon?

Ahh... alles favorit-emne er tilbage.

Bacon i alle former, tilstande og smagsvarianter. Hvad har den store verden dog til os i dag?

Vi starter i kunstens verden.

Dette er Van Gogs "Starry Night":

Og dette er Van Gogs "Starry Night" lavet i bacon.

Hvorfor? Svaret er: "Mmm... Bacon!"

Nu skal man jo spise sundt med mindre man vil ende som tyk gris igen. Altså er diet coke en god ting. Men endnu bedre end diet coke, må være diet coke med baconsmag :)

Den perfekte morgenmad :)

Hvad kan være bedre en roser til sin elskede?
Bacon-roser til sin elskede!

Først dufter man til dem - så æder man dem!

Og som sidste indslag har vi lidt bacon-poesi.

Nu er jeg sulten!

Lårbasser af stål

Hverdagen har indfundet sig og det lille svin har taget fristelserne med.

Jo længere væk jeg kommer fra mine 8 ugers pulverkur, jo sværere er det ikke at gå tilbage til de dårlige vaner. Mælk har sneget sig tilbage i kaffen - ikke hver gang, men ofte - og jeg går ikke længere fanatisk udenom slik og kage.

Vægten har dog været stabil - den sagde 78,8 kg i går - så selvom jeg endnu ikke har tabt ekstra vægten fra festivalen, så ser det ikke så sort ud.

I fredags opdagede jeg så en sikker måde at komme i form på.

En tur i Zoologisk Have med ungerne.

En hel dag hvor man trækker en lille trævogn rundt med børn og oppakning er godt for moralen, men den største åbenbaring var dog tårnet.

Tower of Death!

At vandre hele vejen op med en treårig på armen og hele vejen ned igen med samme purk virkede som god, sund motion for lårmusklerne. Kun 10 minutter senere indtraf de første kramper og jeg var ude af stand til at gå på trapper i to dage.

Det er godt nok effektivt.

Så hvis I har årskort til zoo, eller der er lange trappestrækninger i området, så løb forbi næste gang I skal motionere. Bare en 4-6 gange op og ned vil gøre underværker for grundformen og forme benmuskulaturen til det græske ideal.

Jeg skal teste et motionsprogram denne uge, så næste update vil forhåbentlig indeholde en masse ros eller kritik af simple øvelser, der skulle give resultater.

Husk at strække ud!

Flæsk, Festival og Fernet Branca

Så er jeg tilbage på bloggen efter festivalen. Puh, jeg er blevet gammel.

Jeg lagde ellers ud i god stil ved at skulle ned til nogle venners lejr, der var oprettet efter de sunde træningsprincipper. Den maximale gåafstand til sceneområdet, så benene kunne få god motion i det kuperede landskab.

Knap er jeg kommet ind på campingpladsen, før en ung, beruset mand begynder at støje voldsomt, selvom han kun står en meter fra mig. Og han ser på mig, som om jeg er idiot, da jeg tysser på ham.

Øjeblikket efter kommer en afklædt yngre kvinde forbi, og jeg tænker: Dem skulle hun ikke have piercet, hvis hun en dag vil amme.

Det tog lige lidt tid at vænne sig til forholdene. Alle var enormt imødekommende, men lugtede af enten tis eller tjald (ofte begge dele), og alle var meget unge.

Efter en lang, lang gåtur hvor jeg flere gange gik forkert med vilje for at få maksimal distance ud af min tur, måtte jeg spørge om vej i et telt med berusede unge mennesker.

En ung fyr sprang op og ville give mig en øl-bon, selvom jeg slet ikke havde købt nogle øl af ham og ikke kunne tage imod en kvittering.

Han tvang mig dog ned at sidde og viftede med et aggregat, der mistænkelig linede det tarmskylnings-apparat jeg stiftede bekendtskab med under min tur til Thailand for mange år siden.

 

Det viste sig heldigvis, at han stoppede røret i den modsatte ende og før jeg kunne nå at protestere, hældte han en lunken Dansk Pilsner ned i tragten for enden.

Som aftenen skred frem blev jeg oplært i øl-bongens interessante historie og anvendelse op igennem historien.

Jeg var ikke klar over at romerne opfandt teknikken til hurtigst muligt at tvinge alkohol ned gennem halsen og derefter bragte teknikken med sig ud i verden.

Stive romere

Jeg vil dele fire hurtige versioner med de ærede læsere, der formentlig aldrig har hørt om dette fænomen før.

Vi starter med den klassiske øl-bong. En tragt med en gummislange, hvor hjælpere hælder øl i tragten, mens den noble udøver drikker fra slangen fra en lavere position. Tyngdekraften driver dermed øl ned igennem slangen og videre ned igennem svælget, så man ikke behøver at synke, men bare kan lade den gyldne væske løber frit.

Klassisk øl-bong 

En snydeversion har større tragt, men samtidig flere slanger, hvilket åbenlyst mindsker trykket i hver slange, så det bliver nemmere at drikke. Kun for piger og mænd med iltapparat.

 Piger drikker øl-bong i USA

Så er der den ligeså klassiske øl-bong begynder fejl, hvor en ivrig udøver forsøger at holde tragten selv og derefter hælder indholdet ud over sit hår til stor moro for alle andre.

Hahahahha...

Og til sidst den sørgeligste øl-bong af alle. Ensom-mand-alene-hjemme-øl-bong. :´(

Så trist at jeg kunne tude

Jeg vil ikke gå i flere detaljer fra festivalen her, men efter en uges intensiv ben og svælg-træning har jeg taget to kilo på til 79,1 kg.

Forhåbentlig er det lår- og strubemuskler. :-/

Fortsættelse følger.

Festival

Der er stille på pulverbloggen denne uge, da jeg er på Roskilde Festivalen.

En god, sund øvelse hvor man bevæger sig meget i ujævnt terræn, slæber rundt på forholdsvis meget vægt og sørger for at skylle hele systemet igennem med hyppige vandladninger op ad hegn og svensker-telte.

Men nu smed jeg jo en udfordring ud i sidste uge omkring min træning, så jeg skal da have afsløret, hvordan det er gået.

Ja.

Altså - hvor meget fik jeg så trænet?

På en skala fra 1 - 10, hvor 10 repræsenterer solid, knusende hård, daglig træning, og 1 repræsenterer en lang række af ynkelige undskyldninger for ikke at træne kan jeg afsløre, at jeg i hvert fald ikke er en etter.

Hvis jeg tæller efter på fingrene og regner i hovedet ... *mumle, mumle* ... en i mente og dividere med negativ ... er jeg en toer. Jeg fik trænet en enkelt gang.

*Suk*

Til gengæld har jeg drukket 5,5 liter øl i går, hvilket til dels forklarer den sene opdatering. Øl er vist en etabeleret del af kostpyramiden, ikke sandt?

Jeg har hverken været på vægten eller målt mig, men en festival er nok ikke sund for livvidden.

I'll be back - næste uge.

Det sker tit her omkring!?