Først vægten, der sagde 77,1 kg.
Det ser jo meget tilforladeligt ud.
Livvidden var den nu klassiske 95 cm, så mens jeg ikke bliver federe igen, så har jeg heller ikke tabt mig siden pulverdelen sluttede.
Til gengæld er der sket noget meget irriterende.
Jeg har holdt min sti fri for wienerbrød lige siden pulverkuren startede i uge 13. Ingen wienerbrød overhovedet - jeg har ikke engang slikket på en kanelsnegl og lagt den tilbage på hylden (noget jeg ellers ofte gjorde før i tiden).
Indtil i søndags. :(
Min højtelskede ægteviv gik sukkerkold om eftermiddagen og ville have kage fra bageren. Så hun kørte mod de forbudte haller, mens jeg forsikrede at jeg ikke skulle have noget.
Da hun kom tilbage, medbragte hun sukker-narko i poser og vi havde følgende dialog.
Mig: Jeg skal ikke have noget. Jeg kan spise en kiks.
Ægteviv: Jeg gider ikke spise alene. Tag et stykke.
Mig: Nej, jeg vil ikke have det sukkerstads.
Ægteviv: Elsker du mig ikke mere?
Mig: Jo, selvfølgelig, men hvad har det med ...
Ægteviv: Så spis et stykke brunsviger!
Mig: (forfærdet) Nej!
Ægteviv: Spis det, dit tynde svin! Du synes jeg er blevet klam!
Mig: Hvad taler ...
Ægteviv: Spis den eller jeg taler aldrig til dig igen. Spis den! Spiiiiiis den! Kom nu, skat - du vil gerne have rokokopuden, ikke?
Mig: ...
Jeg endte med at spise et stykke brunsviger - efterfulgt af et halvt stykke kringle. Og endnu et stykke brunsviger.
Lækre, afhængighedsskabende lort!
Nå, op på hesten igen. Man kan godt synde ind i mellem, så længe hverdagen er sund. Har jeg hørt.
Brunsviger - jeg har aldrig tænkt over, at det lidt ligner bæ på dej