lørdag den 31. marts 2012

Fristelse

Her på tredjedagen har jeg mødt min hidtil største fristelse.

I morges på vej hjem fra arbejdet, skulle jeg står og vente ti minutter på bussen. Lige ved siden af 7-11, hvor de kører deres perverse tilbud med en jumbosnegl til 10 kr.



I mit gamle liv havde jeg købt en (eller to) for at fordrive tiden, men nu fik jeg en krise. Den blev afværget ved køb af en Cola Zero og en pakke sukkerfri tyggegummi. Samme søde smagsoplevelse, men ikke nogen kalorier.

Og det virkede. Jeg kom hjem uden at proppe en blandet masse af sukker og fedt i svælget.
Vary naize!

Jeg fik også opklaret mysteriet om de velsmagende shakes, da min ægteviv smagte på et par af dem. De har ganske rigtigt har en syntetisk eftersmag, som jeg åbenbart ikke kan opfange.
Mine smagsløg fungerer altså ligesom mit syn - primærfarver og ikke meget andet. Hvad fanden er indigo? Blå, lilla, rød, grøn osv.

Tilsyneladende kører min tunge efter samme princip. Sødt, salt, surt, bittert og bacon. Det er de fem nuancer i min smagsoplevelse af verden. (Hvis ellers jeg gik rundt og slikkede på alting.)

Jeg er stadig ved godt mod og har endnu ikke været sulten, selv om lysten til lagsagne ikke blev mindre af at se den genopvarmet. Alle kendere af lagsagne ved, at uanset hvor god den er frisktlavet, modnes smagen til nye højde, når den genopvarmes dagen efter.

*Suk*

Ingen kommentarer:

Send en kommentar