Her på tredjedagen har jeg mødt min hidtil største fristelse.
I morges på vej hjem fra arbejdet, skulle jeg står og vente ti minutter på bussen. Lige ved siden af 7-11, hvor de kører deres perverse tilbud med en jumbosnegl til 10 kr.
I mit gamle liv havde jeg købt en (eller to) for at fordrive tiden, men nu fik jeg en krise. Den blev afværget ved køb af en Cola Zero og en pakke sukkerfri tyggegummi. Samme søde smagsoplevelse, men ikke nogen kalorier.
Og det virkede. Jeg kom hjem uden at proppe en blandet masse af sukker og fedt i svælget.
Vary naize!
Jeg fik også opklaret mysteriet om de velsmagende shakes, da min ægteviv smagte på et par af dem. De har ganske rigtigt har en syntetisk eftersmag, som jeg åbenbart ikke kan opfange.
Mine smagsløg fungerer altså ligesom mit syn - primærfarver og ikke meget andet. Hvad fanden er indigo? Blå, lilla, rød, grøn osv.
Tilsyneladende kører min tunge efter samme princip. Sødt, salt, surt, bittert og bacon. Det er de fem nuancer i min smagsoplevelse af verden. (Hvis ellers jeg gik rundt og slikkede på alting.)
Jeg er stadig ved godt mod og har endnu ikke været sulten, selv om lysten til lagsagne ikke blev mindre af at se den genopvarmet. Alle kendere af lagsagne ved, at uanset hvor god den er frisktlavet, modnes smagen til nye højde, når den genopvarmes dagen efter.
Denne gudernes spise, der fylder flæsk i dine hudfolder og er svær at modstå. Hvilken skæbnes ironi at give et slankepulver smagen af chokolade, så man kan blive mindet om, hvorfor man sidder på kuren til at begynde med.
Jeg havde gruet lidt for at gå i gang med dette pulvershow, for rygterne fortalte om hvor syntetisk og hæsligt sådan en shake smager. Da vi i går skulle udvælge vores ration for ugen sørgrede jeg for at tage en blandet potion, så der var en chance for at finde en, der er tålelig.
Jeg startede med en choko-shake og havde forventet noget, det smagte som en Matilde kakaoes uægte barn med en meljævning, men jeg blev overrasket.
Den smagte faktisk godt.
Efter et døgn havde jeg smagt mig igennem samtlige varianter, og jeg kan lide dem alle sammen. Hvad foregår der?
Jeg tror jeg har fundet den hidtil første fordel ved ikke at have gode smagsløg. Min ægteviv har ved flere lejligheder serveret halvfordærvet mad eller glemt at hælde Kalk Minus fra elkedlen, når den skulle afkalkes, så jeg bagefter har drukket "kaffe" brygget på bønner og Kalk Minus ... Jeg ved ikke hvad det har gjort ved mine indvolde, men der er i hvert fald ikke kalk i dem længere. :)
Hvor alt er, så jeg er optimistisk med pulverkuren nu. De smager fint og efter det første døgn tiltaler rytmen min indre autist. Jeg starter med en shake, når jeg står op kl. 15 (jeg er nattevagt), og herefter indtager jeg et pulvermåltid hver anden time i 14 timer.
Jeg når ikke at blive rigtig sulten og det er dejlig nemt.
Nu *er* det kun dag to i processen, så det bliver nok meget hårdere.
Det var ikke så sjovt at sidde til middag i familiens skød og se de andre spise lagsagne. :-/
Endnu en blog om vægttab og pulverkur? Hvorfor nu det?
Fordi jeg er blevet fed!
Det står markeret midt i den store røde katagori på min BMI-måling uden nogle pædagogiske omsvøb. Fed!
Det kom bag på mig for jeg har altid haft en meget positivt mentalt billed af mig selv. Jeg har i årevis været overbevist om, at jeg mindede en smule om Techno-Viking herunder.
Måske ikke helt så muskuløs, men noget i den retning.
Desværre fik jeg virkeligheden serveret råt for usødet for et par uger siden. Intet er så kynisk og brutalt som tømmermænd. At gå forbi et kropsstort spejl med hamrende tømmermænd kun iført et par boksershorts, og så skulle samle noget op fra gulvet ... Jeg fik øje på skikkelsen derinde, og hvad jeg så dræbte min naive idé om Techno-Vikingen for altid.
Bølgende bakker af blæver. Hængende poser af hud fyldt med flæsk, der trak min facon ud som et hængebugsvin med smågrise.
Jeg er ikke Techno-Vikingen.
Jeg er Korikki i Para Para opsætningen af Night on Fire.
Jo, jo, han danser da med unge, kønne piger, men Korikki er sumobryder og de er sexymboler i Japan. Jeg er ikke sikker på at reaktionen vil være den samme på et dansk dansested.
(Og i øvrigt må man beundre ham. Få mænd kan optræde med para para dans iført hotpants, glimmer-mavetrøje og røde støvler, og stadig bibeholde en bad ass attitude. Well done, Sir.)
Jeg vil ikke danse Para Para - jeg vil tilbage til Techno-Vikingen, og derfor strammer jeg nu op.
Jeg har før tabt mig på egen hånd, men med familie og børn er det bare ikke så nemt længere.
Enhver idiot kan dog tabe sig. Det er ingen kunst, for det er jo ikke solskin og frisk luft, der gør os fede. Kiloene kommer ikke snigende om natten og absorberes igennem huden.
Det er det lort vi propper i munden. Junkfood og weinerbrød er den store synder for mig, og kan man skære ned på det, forsvinder kiloene lige så stille.
Nej, kunsten ligger i at holde et vægttab, så jeg har nu meldt mig til et kostforsøg, hvor man skal teste fire forskellige kosttilskud og deres indflydelse på at bibeholde et vægttab.
Fordelen er, at man jo skal have et vægttab før man kan bibeholde det, så vi er alle sammen sat på en 8 ugers pulverkur. Efter de 8 uger følger 24 uger med kosttilskuddet og herefter afsluttes eksperimentet og vi overlades til os selv.
Genialt! Jeg får en ordentlig røvfuld motivation, gratis pulver og efterfølgende opfølgning på vægttabet.
Min indledende undersøgelse inde på instituttet viste med tydeligt, at der er brug for det. Jeg er 38 år, 172 cm høj og vejer nu 96 kg. Det er 33 kg ren blæver fordelt på en ikke særlig høj krop.
Det svarer til at bære rundt på en fuldvoksen dværg lavet af flæsk i mine indvolde.
Jeg er din fedt-dværg!
Jeg vil gerne skilles fra min fedt-dværg, så nu er der krig. Pulveret må sluges - dværgen må dø!
